Spanske tegneserier og 40-året for Francos død

Til november er det 40 år siden diktatoren Francisco Franco langt om længe afgik ved døden efter i fire årtier at have holdt Spanien i et kvælende jerngreb.

Dette vil blive markeret i Spanien med en lang række bogudgivelser om diktatoren, diktaturets forskellige etaper og tiden efter.

Debatten om, hvad der i dag er tilbage af den frankistiske arv, vil få ny luft med heftige meningsudvekslinger til følge mellem historikere, intellektuelle og andet godtfolk, hvor det nok en gang vil blive diskuteret, hvad det moderne Spanien skal stille op med de endnu overlevede frankistiske mindesmærker som det gigantiske frankistiske symbol valle de los caídos ?

I El País kan man blandt flere andre artikler om emnet læse en kort introduktion til nogle af de mange tegneserier/ grafiske romaner, der har arven fra diktaturet og overgangen til demokrati (la Transición) som tema. (De la Guerra Civil a la Transición, en viñetas’)

Det er et spændende område, som eventuelt interesserede kan læse mere om hos den danske historiker Anne Magnussen, der har beskæftiget sig indgående med emnet (dog mest om spanske tegneserier fra 1970’erne og 1980’erne, så de mange nye udgivelser er altså ikke med i hendes behandling, ‘Spanske tegneserier i 1970erne og 1980erne – fra politiske budskaber til europæisk integration)

Reklame

Close

50% Complete

Two Step

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.