No pasarán af Vittorio Giardino

Dramatisk, dyster og dragende tegneserie om rædslerne under den drabelige Spanske Borgerkrig

No pasarán, de skal ikke komme forbi, sådan lød det kampråb og slogan, som La Pasionaria (Passionsblomsten) kommunisten, flammetaler og agitprop, Dolores Ibárruri, opfandt til at indgyde mod og styrke i de republikanske styrker, så de kunne modstå Franco og de nationalistiske soldaters massive belejring af hovedstaden Madrid under den Spanske Borgerkrig.

No pasarán – men det gjorde de nu alligevel til sidst. Trods heroisk kamp måtte byen overgive sig den 28. marts 1939, hvilket kom til at markere afslutningen på den tre år lange krig.

No pasarán er også titlen på en ny tegneserie af den italienske tegner Vittorio Giardino, der har brugt ti år på det foreliggende værk. Hovedpersonen er den tidligere franske kaffehandler, agent og jøde, Max Friedman, hvis dramatiske oplevelser i mellemkrigstidens Europa tidligere har kunnet følges i de to bind ’Ungansk Rapsodi’ og ’Menneskejagt i Istanbul’.

Efteråret 1938

Arret og traumatiseret efter at have kæmpet i den internationale brigade er Friedman hjemme i Geneve, da konen til en gammel ven pludselig banker på hans dør, og beder Max om hjælp til at opspore hendes mand, der tilsyneladende er forsvundet, mens han kæmpede for Den internationale Brigade. Modstræbende acceptere Max at rejse tilbage til Spanien, og allerede ved sin ankomst til Barcelona bliver han viklet ind i et kompliceret spind med mange farlige aktører – og ikke alle mindes Max Friedman med lige varme tanker.

Vi befinder os i den republikanske zone, og læseren får kun nogle korte glimt af de nationalistiske soldater, hvis fysiske fravær opvejes af den psykiske knugende frygt for Francos soldater, som fylder siderne.

Men som om den ydre trussel ikke er nok, så slås republikken også med en femte kolonne i form af sabotage, drab og hemmelige nationalistiske agenter, samtidig med at hæren, de politiske kommissærer fra det russiske NKVD og det spanske kommunistparti strides om magten – og kommunisterne og de politiske kommissærer er ikke stort bedre end nationalisterne, når det kommer til at udrense anderledes tænkende.

I dette orkanens øje befinder vor helt sig, og han må altså med stor fare for eget liv forsøge at finde ind til sandheden om sin vens skæbne.

Det er en utrolig flot og stort anlagt historie, der er kommet ud af bestræbelserne. Hovedperson er nok lidt vel kedelig og karakterløs, men til gengæld er der et væld af spændende personer, der omgiver ham.

Det er meget flotte tegninger, som fortrinsvis er holdt i en afdæmpet brunlig eller grålig tone, der på dramatisk vis afløses af de stærkt røde og orange farver fra morterild, eksplosioner, og blodet der flyder i stride strømme.

Der er virkelig kælet for den historiske akkuratesse, og læseren får et fint indblik i den nådesløse krig på alle fronter, hvor idealismen er krigens første offer.