Johannes V. Jensen: Den gotiske Rennaisance

Den udsendte korrespondent
Johannes V. Jensen var udsendt af Politiken, da han i 1898 rejste til Spanien for at beskrive landets politiske situation. Det (og en rejse til Paris) mundede ud i den kritiske bog, ”Den gotiske Rennaisance”, som udkom i 1901.

Hans udgangspunkt for at rejse var arbejde. Dette betød noget for hans økonomiske situation, hvor han var mere fri, end den almindelige turist.

Han kom fra det civiliserede Danmark til det primitive Spanien, og han udviste en overlegenhed i sine rejseskildringer overfor landets indbyggere, hvilket står i skarp kontrast til f.eks. en anden dansk forfatter, Martin Andersen Nexøs beskrivelser, som besøgte landet på samme tidspunkt.

Jensen er meget kritisk overfor den spanske religion og kultur, hvilket især kommer til udtryk i hans beskrivelse af tyrefægtning.

Tyrefægtning i litteraturen
Johs. V. Jensen indleder sin bog, ”Den gotiske Renaissance” med en tyrefægtning fra Madrid. Han registrerer klasseskellene i Spanien på denne måde:

"Folk er saaledes fordelt, at de der ellers plejer at leve paa Livets Solside, faar Plads paa Skyggesiden – la Sombra – og omvendt sidder de smaat beskattede med Solen gratis i Øjnene. Billetpriserne er sat saa landsfaderligt, at dette Forhold skabes ganske af sig selv. " Johs. V. Jensen.

Han sørger da også for at understrege, at han selv, selvfølgelig, sidder i skyggen. Jensen går i detaljer til det kvalmende i sin beskrivelse af tyrefægtningen, værst går det ud over hestene, som sprættes op på stribe af den olme tyr.

Da han efter tyrefægtningen læser om den i en avis, er journalisten tydeligvis skuffet over, at tre af de 8 heste i forvejen var halvdøde af andre tyre. Jensens kommenterer dette sarkastisk:

”Hvad er det for en Utilbørlighed (…) er det Meningen, at vi skal slaa døde Heste ihjel her i Spanien! ” Johs. V. Jensen.

Den ironiske kommentar er en harmfuld protest mod spaniernes perverse blodtørst. Jensen betragter sig hævet over spanierne, og det, der adskiller dem fra en ’gote’ som ham selv (en fra goternes land), er deres barbariske tendenser, som udvikler sig indirekte i tyrefægtningen:

”…denne Passion for blodige Skuespil har en Sammenhæng med eller i alt Fald analog med seksuel Perversitet. ” Johs. V. Jensen.

Corrida de Toros (Tyrefægtning) i Madrid
Også i dag er der jo delte meninger om tyrefægtning.

Jeg har selv været inde at se tyrefægtning i Spanien - ikke én men to gange. Første gang var jeg meget imod det - jeg tog kun derind, fordi jeg følte, jeg manglede kendskab til spansk kultur, hvis jeg ikke i det mindste gav det en chance.

Det var en stor oplevelse, men selvfølgelig var det også synd for tyren. Det er svært at skrive om, så jeg er glad for at både H. C. Andersen, Tom Kristensen og Johannes V. Jensen har gjort det før mig. For det er både grusomt og smukt på én gang. Hvis du er uenig, kan du jo fortælle din mening i en kommentar herunder :-)