Alcalá de Henares - byen med Cervantes' hus

i tog til Alcalá midt i september, hvor der stadig var 35 graders varme. Byen ligger lidt udenfor Madrid, og er kendt for at være Cervantes’ fødeby.

På togstationen så vi et skilt med danske hotdogs fra Steff Houlberg.

Efter måneder i Spanien kunne vi ikke stå for dette lækre tilbud, så fædrelandskærligheden og vores gode, danske appetit lokkede os ind i grillbaren, hvor vi bestilte en ristet hotdog hver.

Her fandt vi beviset for, at ristede løg findes i Spanien! (En delikatesse, som vi har støvsuget Madrid for at finde – jeg kan som bonusbemærkning fortælle, at den ægte vare også kan fås i Ikeas ’svenske butik’ i Madrid til den nette sum af 6 euro for en pose!).

Nogle lækre hotdogs, men der var ingen remoulade, og brødene var kolde, så de kunne ikke have konkurreret med en dansk skinkekutter. Velfodrede gik vi fra stationen ind til selve centrum. Vores første mål var universitetet i Alcalá, men vi fandt aldrig hovedbygningen.

Vi så kun nogle bygninger, som husede biologi eller sådan noget. Vi supplerede den enlige hotdog med en tur på Pizzahut, hvor vi spiste til vi næsten revnede (hasta reventar) – typisk mig: rejse til Spanien for at spise amerikansk fastfood, som man kan få derhjemme :-)

I centrum af Alcalá er der en smuk plaza (måske Plaza de Cervantes?). Midt på pladsen var i hvert fald en skulptur af den store forfatter med tavler, der viser forskellige episoder fra hans vidtberømte roman, Don Quijote. (For en god ordens skyld: Hans navn udtales [ki-håte] ikke [ki-sjot].

Bogen kan stærkt anbefales, og er en af de mest kendte spanske værker – jeg omtaler den under Rejselitteratur, og du kan læse min introduktion til den på litteratursiden.dk). Det er en dejlig plads med udsyn til en kirke eller et kloster i baggrunden, hvor en stork har bygget rede, og selve pladsen bugner af blomster i rødt og gult.

Cervantes' Hus

Den anden store attraktion er Cervantes’ hus, som er lavet om til museum. Der er så vidt jeg husker gratis entré, og straks man træder ind gennem porten, er det som at gå 400 år tilbage i tiden.

Huset er typisk for 1500-tallet med en stor patio (gård) i midten. Fra gården har man udsyn til en svalegang på første etage, som går hele vejen rundt. Huset er møbleret med traditionelle møbler fra Cervantes’ tid, og man får et indtryk af, hvordan man levede her. Blandt andet var der indrettet et specielt værelse til kvinder, hvor de kunne spille musik og læse poesi.

På anden etage er der en stue, hvor forskellige udgaver af Don Quijote er udstillet bag glasmontre. Sjovt at se de gamle udgaver på forskellige sprog og med flotte illustrationer. Går man nedenunder igen og ud i gården, kan man også kaste et blik ned i den gamle brønd, som stadig står der – den er dyb, og der er stadig vand i den!

Efter besøget hos Cervantes var vi selv blevet tørstige. Siestaen var begyndt, og solen stod højt, så vi købte en flaske vand, og tog toget tilbage til Madrid for at komme i skygge inden døre.