Nem opskrift på spanske tapas-pindemadder

Af Lene Dybdahl | Tapas

4 lækre spanske tapas til at nyde i sommervarmen, til studenterfesten, personalefrokosten eller på altanen med et glas iskoldt sangría. Det spanske navn for pindemadder er “banderillas” (små flag). Navnet har de fået for deres lighed med de spyd/ flag man bruger i tyrefægtning.

Man kan lave pindemadder med næsten alt, kun fantasien sætter grænser. Friske grøntsager som tomat, rød eller grøn peber og avocado giver en god smag. Variér evt med stegte kyllingestykker som på billedet, eller prøv en af disse 4 nemme opskrifter på tapas, som de laves i Spanien.

Tapas 1: Banderilla med tun og rød peber (8 stk.)

Det skal du bruge:
1 glas fyldte grønne oliven
1 rød peber
1 stykke kogt tun / 1 tunsteak
1 glas syltede agurker (hele)
Skær 4 grønne, fyldte oliven i halve.
Skær 30 g rød peber og gem 8 skiver
Fordel 50 g frisk, kogt tun (brug evt tunsteak) i 8 portioner.
Skær 1 syltet agurk i 8 stykker
Fyld hver pind med en halv oliven, en skive rød peber, et stykke tun og et stykke syltet agurk.

Tapas 2: Banderilla med rejer, æg og asparges (8 stk.)

Det skal du bruge:
8 friske rejer (f.eks. rejer i lage – eller kogte rejer, som du først piller)
2 friske asparges
4 æg
Skær enderne af to friske asparges, og skær dem på langs i stykker på 3 cm. Kog dem i 1 minut. Lad dem dryppe af og tør dem. Kog æggene i 8-10 min. til de er hårdkogte og skær dem i halve. Sæt et stykke reje, et stykke asparges og et stykke æg på hver pind.

Tapas 3: Banderilla med rejer og skinke (jámon serrano)

Det skal du bruge:
8 friske rejer (f.eks. rejer i lage – eller kogte rejer, som du først piller)
8 skiver spansk skinke – bjámon serrano
1 salathoved
4 æg
Kog æggene til de er hårdkogte og skær dem i halve. Sæt et stykke skinke, en reje, et stykke salat og et halvt æg på hver pind (8 stk.).

Tapas 4: Banderilla med oliven, ansjoser og æg

Det skal du bruge:
8 sorte oliven
4 ansjoser (f.eks. på dåse)
4 æg
Kog æggene til de er hårdkogte og skær dem i halve. Skær de 4 ansjoser i halve. Kom et halvt æg, en sammenrullet ansjos og en sort oliven på hver pind.

Skriv en kommentar:

(1) comment

[…] er, hvad du skal bruge: en kande sangría, et fad med tapas og noget spansk musik. Glem ikke pynten: Du kan bestille en fin spansk flagguirlande her. Hvis du […]

Reply
Add Your Reply

Skriv en kommentar: