Når det regner i Spanien – indendørs aktiviteter i Barcelona

Af Lene Dybdahl | Barcelona

Gæsteartikel. Barcelona er et af verdens mest populære rejsemål. Hvert år flokkes millionvis af turister til den populære by. En af de vigtigste faktorer for Barcelonas popularitet, er byens behagelige klima. Som alle andre storbyer i verden kommer der dog også dage med regn. I sådanne tilfælde er der heldigvis stadig et væld af interessante aktiviteter i Barcelona.

Kilde: Wikimedia

Som storby har Barcelona et væld af ting, man kan give sig til, når vejret ikke gør det muligt at opholde sig udenfor. Med et væld af restauranter i alle prisniveauer er der gode muligheder for at nyde tapas og rødvin, mens regnen siler ned. Det er det også muligt at opleve fremragende kulturelle – og underholdende oplevelser indenfor i Barcelona. Et af de mest populære turistmål i byen er Gaudis ufærdige kirke ’Sagrada Familia’ hvor det meste af attraktionen er indendørs. Kirken er dog et populært turistmål, så der vil ofte være en lang kø udenfor – derfor er det en god idé at medbringe en paraply eller købe adgang på forhånd, så man kan gå udenom den lange kø. Du kan læse mere om hvordan du gør dette i Politikkens guide. Her linkes der også til hjemmesiden, hvor billetterne kan købes.

Kilde: Wikimedia

For dem der interesserer sig for Gaudi og hans arbejde, er det nu også muligt at besøge ‘Casa Vicens’. Dette var det første projekt Gaudi tegnede, efter at han var færdig på arkitektskolen. Dette anses som værende stedet, hvor det hele startede for den verdensberømte arkitekt, som på mange måder har defineret Barcelona.

Picasso-museet – perfekt seværdighed når det regner

En anden populær indendørsattraktion i Barcelona er Picasso-museet. Det omfattende museum er stort og samtidig utroligt spændende. Dette gør, at man nemt kan bruge en halv dag, mens man venter på at vejret bliver bedre.

Barcelona har mange forskellige attraktioner at byde på, og det kan ligefrem være svært at nå rundt til det hele på en ferie. Derfor kan en af de velkendte busture rundt i byen være en god mulighed for at se de forskellige områder og seværdigheder. Turistbusserne er normalt åbne i toppen, men en del af dem har også tag. En bustur kan derfor være en god muligheder for at se byen og dens attraktioner i tørvejr.

Hvis man ikke ønsker at se seværdigheder eller kultur, men egentlig blot har brug for at afbræk med shopping eller underholdning, er der også gode muligheder for dette i Barcelona. En af mulighederne er fx Casino Barcelona der er placeret tæt på havnefronten. Det store casino byder på et væld af spisemuligheder, barer samt selvfølgeligt spil. Det populære casino er samtidig vært for en lang række begivenheder, som for eksempel European Poker Tour, der fornyeligt blev afviklet af branchens førende firma, PokerStars, der også tilbyder en lang række spil på PokerStars Casino.

Shoppingcentre og wellness i Barcelona

Udover at kunne besøge casinoet for underholdningens skyld, er der også en lang række andre muligheder. I Barcelona findes der et stort antal af shoppingcentre, hvor man også let kan få et par timer til at gå. En anden mulighed er en tur i Barcelonas akvarium. Dette er et af de største i Spanien, som med garanti vil underholde både små og store sjæle. For dem der er vilde med vand og forkælelse så er der også gode muligheder i de mange wellness-centre i byen. En af mulighederne kunne fx være det arabiske bad i nærheden af Picasso-museet, kaldet Aire de Barcelona. Her er dog begrænset plads, så det er nødvendigt at reservere tid før man kommer.

Barcelona er en af de mest komplette storbyer og feriedestinationer i verden. Byen er yderst kulturrig, så selv når vejret ikke er godt, er der rigeligt med muligheder. Ovenstående er blot nogle af de mange ting man kan foretage sig i Barcelona. Det er oplagt selv at undersøge byens enorme udvalg af andre former for aktiviteter, hvis vejret ikke tillader, at man færdes udendørs.

Skriv en kommentar:

Skriv en kommentar: