At rejse og at leve – billigt hostal i Madrid

Af Jens Henrik | Billig overnatning

På baggrund af flere rejser til Spanien, har jeg samlet nogle erfaringer med forskellige billige overnatningsmuligheder. Jeg vil løbende opdatere dette indlæg med anbefalinger af hostels, billig transport og spisesteder. Det er ment som en hjælp til folk, som ønsker at rejse og bo billigt i Spanien.

I Madrid kan jeg anbefale:

Hostal Delfina på Gran Vía
Der er aircondition, eget toilet og bad på værelset samt tv. Stedet ejes og drives af et elskværdigt ældre ægtepar, som er meget venlige og imødekommende. Det ligger supercentralt på den store hovedgade Gran Vía, hvor man også finder biografer, butikker og restauranter. Hostal’et ligger få minutters gang fra metrostation Gran Vía, og desuden i gåafstand til Puerta del Sol (i daglig tale bare Sol) – den centrale plads i Madrid, hvorfra de store landeveje i Spanien også udgår. Priserne ligger på ca. 50-60 euro pr. væresle pr. nat afhængig af om det er højsæson (temporada alta) eller ej.

Adresse:
Hostal Delfina
Gran Vía 12, 4º (4. sal)
28013 Madrid

Billeder af stedet.

Skriv en kommentar:

Skriv en kommentar: