10 seværdigheder du må opleve i Madrid

Af Lene Dybdahl | Madrid

Går turen til Madrid i sommerferien eller måske i det tidlige efterår, så er her 10 gode ideer til, hvad du kan lave i den spændende spanske storby.
På momondo finder du de bedste og billigste flybilletter. Se her!

1. Pradomuset – Museo del Prado

Pradomuseet er et must for elskere af klassisk kunst. Her finder man værker af kunstnere som El Greco, Raphael, Rembrandt og selvfølgelig Spaniens egen helt, Goya. Museet er bestemt et besøg værd. Du kan finde flere oplysninger om Pradomuseet her.

2. Dronning Sofia-museet – Museo Reina Sofia

Reina Sofia er et spændende kunstmuseum for moderne kunst – det vil sige kunst fra 1900-tallet og frem. Blandt Spaniens egne kunstnere, som er udstillet her, kan nævnes Salvador Dalí. Find flere oplysninger om museet her.

3. Retiroparken – Parque del Retiro

Efter besøg på de store museer kan man måske trænge til at slappe lidt af. Og her er du heldig. Parque del Retiro ligger lige ved siden af Pradomuseet, og her kan du nyde en is og måske en sejltur på søen i midten af parken.

 

4. Rastromarkedet – El Rastro

Rastromarkedet er kun åbent om søndagen, men vil du have Madrid helt ind under huden skal du planlægge dit besøg efter det. Bemærk at loppemarkedet kun har åbent om søndagen fra kl. 9-15.
Her kan du finde feriens souvenir eller gøre en god handel på typiske spanske varer.

Her finder du Rastromarkedet:
Langs Plaza de Cascorro og Ribera de Curtidores – i postnummer 28005, Madrid.

Åbningstider:
Søndage kl. 9-15.

5. Tyrefægtning – Corrida de Toros

Tyrefægtning er et kontroversielt emne ikke bare herhjemme blandt dyreelskere, men også i Spanien, hvor det i nogle regioner er forbudt. Men den traditionsrige kulturbegivenhed holder stadig ved i Madrid. Du kan købe billetter til tyrefægtning her, og du kan også vælge blot at komme ind at se tyrefægterarenaen. Hvis du skal se tyrefægtning, anbefaler vi, at du vælger en billet i skyggen (sombra) – det kan være svært at se noget, hvis man har solen direkte i øjnene, og i sommermånederne bliver det utrolig hedt inde i arenaen. Se i øvrigt mere om tyrefægningens kulturhistorie i vores artikler her.

6. Shopping og bio på Gran Vía

Er du mere til shopping, kan vi anbefale dig at tage ned til Gran Vía og se på butikker. Den lange gade byder både på modebutikker, restauranter og biografer, og der er også et dejligt leben om aftenen. Bemærk at spanske biografer viser film, som er synkroniseret til spansk, med mindre der tydeligt står V.O. (voz original – origanl stemme) uden på biografen eller på den film, du skal se.

7. Tapas på El Tigre

El Tigre er en lille tapasbar i kvarteret Chueca og her får du nogle lækre (og rigelige) spanske tapas, når du bestiller en øl. Tapas serveres gratis sammen med øllen, og El Tigre er et af de bedste steder at prøve. Du kan se Tripadvisors anmeldelse af ‘Tigeren’ her.

8. Livemusik på Calle Libertad 8

Når du er dejlig mæt af tapas (og måske lidt beruset af San Miguel eller Estrella-øl), kan du gå videre i samme område og snuppe en drink på Calle Libertad 8. Baren hedder det samme som adressen, så det er til at finde ud af. Der er en meget hyggelig og autentisk spansk stemning på denne bar, som ofte byder på livemusik. Se mere om Libertad 8 her.

9. Drinks på Puerta del Sol

Der er ikke længere end man godt kan gå fra Libertad 8 og op til Puerta del Sol, men du kan sikkert også snuppe en taxa på Gran Vía, hvis turistbenene er ved at være trætte. I kvarteret omkring Puerta del Sol finder du både hyggelige cafeer (heriblandt én af Hemingways favoritter, Cervezeria Alemana) og diskoteker. Der er ofte mange mennesker ude om aftenen på pladsen Puerta del Sol, og priserne her er noget dyrere end de små listige steder i punkt 7 og 8 på listen her.

10. Svømning i Piscina Municipal Francos Rodriguez

Dagen efter en våd aften i Madrids natteliv, kan man måske trænge til at slappe af og køle hovedet. Og hvis du rejser med børn, vil de sikkert elske en frieftermiddag til fri leg i vandet. Da der ikke er mange strande i Madrid, kan vi foreslå en dukkert i en af de offentlige udendørs pools. Det koster ikke meget at komme ind, og er oplagt for dig, der ikke har pool på hotellet.

Du finder svømmehallen her:

Piscina Municipal Francos Rodriguez
Calle de Numancia, 1, 28039 Madrid, Spanien

Har du flere forslag? Skriv dem i kommentarfeltet!

Vi håber du får en rigtig dejligt tur til Madrid.

De bedste hilsener
Jens Henrik og Lene / Vild med Spanien.

Skriv en kommentar:

Skriv en kommentar: